Velkommen til Hotel Vinhuset

Hotel Vinhuset oser af atmosfære i sine historiske rammer. Vinhuset har nemlig været byens hotel siden 1778. Dele af den fantastiske bygning går helt tilbage til 1500-tallet. Hotellet er nu nænsomt restaureret og byder på 56 hyggelige værelser med eget bad/toilet, tv og gratis trådløst internet. Alle værelserne er individuelt indrettede med en helt unik stil - hvem ved, måske får du det blå, grønne eller røde værelse?

Næstved og omegn

Næstved er en af Danmarks ældste byer. Er du historieinteresseret, er selve byen en vandring værd, med alle dets gamle grundmurede huse, som erstattede mange af de gamle bindingsværkshuse i midten af 1800-tallet. For bilinteresserede er Næstved Automobilmuseum et besøg værd. Her er 3000 m2 fyldt med biler, motorcykler, knallerter, landbrugsmaskiner, fly, værksteder og små forretninger fra 50'erne og meget mere.

Gavnø lidt uden for byen huser både slot, klosterkirke, slotsbryggeri og Sørøverland til børnene. Nyd også en sejltur med M/S Friheden over det lave farvand Mellemgrundet, hvor kun få skibe kan sejle.