Arrangementer

På Hotel Vinhuset i Næstved

Vestre Jazzværk på Hotel Vinhuset

10.nov2018
Tidspunkt: 20:00

Musikstart: kl. 20.00

Glæd jer til traditionel jazz i international klasse, når Vestre Jazzværk går på scenen. 

Menu (i Orangeriet): 
Mortensand med hvide, brune og franske kartofler, rødkål, skysauce, bagte æbler og surt 

Pris pr. person kr. 125,- 

Billet til koncerten købes hos Sct. Jørgens Jazzklub, som vil være til stede på hotellet. 

Kr. 150,- (medlemmer af Sct. Jørgens Jazzklub samt spisende hotelgæster) 
Kr. 200,- (for ikke medlemmer) 

Om musikken:
Siden midten af 70'erne har de været et af de mest veletablerede og velspillende danske orkestre inden for den traditionelle jazz, og orkestret nyder stor anerkendelse såvel på den danske som på den udenlandske jazzscene.

Orkestret er opstået af Storyville Stompers, som i begyndelsen af 70erne blev dannet i Danmarks ældste by, Ribe. Efter en reorganisering skiftede orkestret i 1977 navn til Vestre Jazzværk. 

Vestre Jazzværk læner sig ikke op ad bestemte forbilleder og stilarter. Inspirationen hentes fra flere forskellige kilder i den klassiske jazz. Jazzklassikerne tilsættes en god portion af de seks musikeres personlighed og erfaring, og det kommer der pågående, veltilberedt og swingende traditionel jazz ud af, som man både kan lytte og danse til.

Det internationale gennembrud kom i 1982, da Vestre Jazzværk vandt både orkesterprisen og solistprisen i en konkurrence for amatørjazzorkestre i Dunkerque, Frankrig. Den 4. maj 1989 opnåede Vestre Jazzværk den store anerkendelse af at blive udnævnt til æresborgere i jazzens fødeby, New Orleans, efter en koncert i Storyville Jazz Hall i New Orleans, Louisiana.

Vi glæder os til at se jer!

Bestil på tlf. 55 72 08 07 eller på mail vinhuset@danske-hoteller.dk